mandag den 17. juni 2013

"Brug Jernet Flittigt...!"

.... denne sætning er gået hen og blevet et slags mantra for mig!
Disse vise ord står skrevet i... mormors gamle sy-notater :-)
Min gamle dygtige mormor gik i sin tid  til syning, og har gemt de gamle notater indtil nu - hvor jeg har fået fingre i dem.
Og det er lutter gode sager - men specielt holder jeg af den med Jernet!
Her menes der altså strygejernet...
Men jeg synes det er så rigtigt!  Alt for mange sidder og syr og syr, men glemmer helt at stryge og presse sømmene ind i mellem, og jeg græmmes og krummer tæer og alt det der, når jeg ser de upressede sømme!.
så derfor en opfordring til alle :

Hver gang en søm er syet, skal den presses. Basta :-)

Her står de kloge ord :-)








Desuden begynder jeg at gøre klar til at sælge mine egne modeller her på nettet.
Jeg skal finde et godt sted at sælge fra - er der nogle (gode som dårlige) erfaringer med salg på nettet? Jeg overvejer Trendsales, Facebook, Amio eller her fra bloggen. Jeg vil blive glad hvis I vil dele jeres erfaringer med mig :-)

Her er hvad der skal stå i nakken!!



God sommerdag til alle :-)

2 kommentarer:

  1. Hej Stine. Jeg vil umiddelbart tro, at Trendsales er det bedste danske bud. Min datter bruger det en del til at sælge og købe tøj til sig selv og børnene. - Facebook er der også mange der bruger. Aktuelt er der i dag en historie i vores lokale avis om en dame, der hurtigt fik en stor kundekreds med salg af børnetøj. Når hun kommer i avisen er det fordi hun glemte at sende tøjet til kunderne, men kun inkasserede pengene. Det går jo ikke, men hun havde åbenbart hurtigt fundet kunder. Held og lykke med det.

    SvarSlet
  2. Hej Stine. Facebook og trendsales er lige godt, men du kan jo starte med din blog her ! Og skriv priser på dit syarbejde, og så de små kort til omdeling. Jeg har en kollega som lige har brugt en dame her i byen til at sy en kjole om......og jeg kunne kun sige...øøhh jeg kender en....men jeg mangler dine kort :o)
    Men Facebook er det godt sted, måske starte på "køb/salg Svendborg" "Køb/salg Thurø" der sidder mangle købeglade damer :o)

    SvarSlet