søndag den 9. december 2012

Så tænder vi et lys i kvæld...

Så blev min adventskrans endelig færdig (bedre sent end aldrig :-)  )
Jeg blev så inspireret af Stine Hoelgaard 's flotte strikkede adventskrans, at jeg simpelthen måtte prøve at lave - om ikke den, så noget ligende da.
Og så visner den ikke sådan lige... ;-)



... og så måtte der jo også lige en glimmerhjort med i kransen ! 
God 2.søndag i advent til alle :-)

fredag den 7. december 2012

Flyverdragt til sønnike

2 fridage var blevet udnævnt til "Stine-dage" (= sy til mig selv.. ), men da det var helt umuligt at opdrive en drengeflyverdragt str 5 år i hele Svendborg, så besluttede jeg at sy en selv (i bare protest!!! ) Den blev superfin, og tog faktisk kun 3 timer - ca. den samme tid, det ville tage at køre i Bilka for at se om de skulle ha flere tilbage...



"Stine-dagen" har jeg stadig tilgode...

Begyndelsen på en adventskrans...

Fortsættelse følger... :-)

Uhh Uhhh....

Når jeg underviser i filt, laver jeg gerne en lille ting til at starte med, så kursisterne kan se hvordan man lægger ulden op osv... Denne prøve blev til en mobilholder, hvor jeg har broderet en lille ugle på - de skulle jo være så smarte, de ugler :-)

Et dejligt kursus

Der har været lidt stille her på siden, men nu er jeg klar igen :-)

Mit filtekursus gik rigtig godt, her er lidt billeder...


Et par dybt koncentrerede piger :-)

De fine resultater.

--og de sødeste piger :-)


Skulle der sidde nogle derude i det danske, ganske land og tænke: "Sådan et kursus vil jeg da også gerne prøve" , så er man velkommen til at kontakte mig, og så starter vi bare et hold op :-)

onsdag den 21. november 2012

Forberedelser til i morgen...

Jeg forbereder et filtekursus, jeg skal afholde i morgen. Det er for 12 asylpiger og jeg glæder mig rigtig meget. Oveni glæden er der også lidt spænding, for det er noget tid siden at jeg sidst har undervist i filt.
Men jeg kunne dog hurtigt mærke at det nok skal gå, da jeg stod og lavede lidt prøver idag. Jeg fik blandt andet lavet nogle smukke blomster og små mobil-punge.
        Lille pung med lyrex tråd filtet ind.



         Blomster på "vrangen"



         Indersiden af blomst





         Færdige blomster til tørre på brændeovnen :-)



lørdag den 17. november 2012

Venter på et bal...

Så er der kjoler til Barbie
Håber og tror at der er nogle piger der bliver glade for dem i morgen, når der er træf med min den ældstes mødregruppe :-)

fredag den 16. november 2012

Vis mig din sofa....


Spræl på et loppefund  -  drømmer om at gøre det samme med den gamle grå sofa, der er legekammerat med denne. Der skal nok komme billeder den dag det sker!

Modeller til arbejdet

Har det der arbejde, der tager en del af min tid - heldigvis er jeg glad for det og kan bruge mine kreative tilbøjeligheder der også :-)   Blandt andet ved at sy modeller op til udstilling i butikken (Stof2000) . Den eneste udfordring for mig, er dog at jeg bliver nødt til at holde mig til en opskrift og må ikke lave for meget om på modellen.....
DET er svært...! Kunne dog ikke helt dy mig for at sætte det prikkede stof i denne kjole :-)




Næste levende billede er denne paillet-sag...
Temmelig rummelig model - jeg kommer nok til at sy den ind, hvis jeg skal bruge den, efter udstilling.
Men så tror jeg også at den vil være helt perfekt med en sort top og en stram (hvem sagde læder..) nederdel under :-)


rundt og rundt og rundt...

Mit tæppe startede egentlig bare med at jeg skulle ha' brugt lidt rester... men pludselig havde jeg købt 4 meter lagenlærred og strimlet op! Synes det klær mit badeværelse :-)

tirsdag den 13. november 2012





Et lidt ældre projekt, men det bliver det bestemt ikke ringere af! Det er en kjole i thaisilke, med hægtelukning foran.
Ca str 38