søndag den 16. marts 2014

Sølv-neon-disco-"kugle" ;-)



Endnu et færdigmønster afprøvet - og det var også en succes :-)
Denne er et nyt Homemade mønster fra Stof 2000 - jeg har ikke været vildt begejstret for Stof 2000's mønstre (for at sige det mildt...) med blev positivt overrasket over dette.
Den næste er allerede klippet ud og ligger klar til at få syet!!

Håber I har haft en kreativ weekend?
Jeg har haft syge børn :-(


onsdag den 12. marts 2014

Nyt Onion mønster afprøvet

Så har jeg prøvet det nye Onion mønster 2051. Jeg har dog ændret lidt på det, og vil også sy den lidt ind, næste gang jeg skal lave den. Dette er en str 40, og synes der er lidt for god plads i den.
Men ellers tror jeg at jeg bliver fan af sidepaneler i kontrastfarve :-)


tirsdag den 11. marts 2014

Jeg har fundet en anden...

Jeg må starte med at sige undskyld...
Undskyld!!
Jeg har brugt min tid foran computeren på Facebook og ikke på min blog...
Men pludselig blev jeg grebet af en trang til at vende tilbage til bloggen - håber ikke at alle har mistet interessen...

Der er selvfølgelig røget en del i gennem symaskinen siden sidst, blandt andet 14 stk børnedragter til Naturama (fedt museum i Svendborg) og en del bestillinger - så det er jo super skønt. Men da døgnet stadig kun har 24 timer, er det knebet lidt med at være kreativ udover at få lavet mine bestillinger.
Dog har det sat skub i processen, at en veninde og jeg en dag satte os og kiggede lageret af stof igennem og måtte konstatere at der var meget! Og der var meget fedt i mellem som faktisk fortjente at blive syet op :-)
Så vi lavede en plan for forårs garderoben - med henblik på at bruge fra lageret og spare vores penge ;-)

Her kommer min første kjole.
Dog ikke i så forårsagtige farver, men nu er den syet! Og ligger evt klar til efteråret.



fredag den 8. november 2013

Så kom lynlåsen i... :-)


Den lilla dragt er til min niece - hun syntes det var lidt træls (hun er fra Århus :-)) at hun ikke kunne få den med det samme, men nu håber jeg hun bliver glad igen!
De to andre dragter er til mine egne drenge - de har nærmest levet i dem i den sidste uge, så de er virkelig glade for dem!

God weekend til alle :-)


mandag den 28. oktober 2013

tøj til min søsters børn ;-)

Er der mon nogen derude der kan stå for børn der beder om at få syet noget tøj...???

Jeg kan i hvert fald ikke!! Så da min søster sagde at de to store piger gerne ville have jumpsuits - made by moster! - så kom jeg straks til symaskinen.
I farten kunne jeg da også lige et sæt til den lille bror - i den blødeste velour:-)
Der kommer kun lige billede af den ene dragt, da jeg havde købt for kort lynlås til den anden:-(
Men bare rolig, Cecilie, den får lynlås i, i morgen!!



... når jeg så endelig har mulighed for at lave lidt pigetøj, ja så vælger Rosa turkis :-)
Men den passede hende på en prik :-)

fredag den 25. oktober 2013

High school sweatshirt...

Endnu en idé er vagt til live!!
Denne sweatshirt med blonde forstykke, kommer nok også til at hænge meget på mig i denne vinter.
Det er utrolig svært, synes jeg, at opdrive tynd strækblonde i flotte farver - kunne ellers godt tænke mig at lave den model i andre farver.

Er der nogen derude i blogland, der ved hvor man kan købe strækblonde i flotte farver, som metervare?




Jeg har brugt en kraftig rib til ærmer, og der er isoli som ryg og under blonden.


søndag den 20. oktober 2013

Lang cardigan af... tæppe..??

Nej, det er faktisk en metervare fra mit arbejde... meeeeen den kunne sagtens ligne de der gamle tæpper!
Jeg er nu faktisk gået hen og blevet rigtig glad for min tæppe-cardigan, den kommer til at fungere som bil-"jakke".



Håber I alle derude har haft en dejlig efterårsferie :-)
Nu er det på-den-igen...